Ny seng? Disse tre sengetyper skal du kende

Ny seng? Disse tre sengetyper skal du kende

20. november 2019 0 Af admin

Det er ikke nemt at finde ny seng. Der er mange forhandlere, og alle har de et stort udvalg at vælge imellem.

… I denne guide har jeg derfor forsøgt at gøre dit sengevalg lidt nemmere. Du vil således her finde beskrivelser af de tre mest gængse sengetyper:

  • Kontinentalsengen
  • Boxmadrassen
  • Elevationssengen

Efter at have læst guiden vil du være klogere på, hvilken type seng du skal vælge. Du vil dog ikke finde konkrete anbefalinger til senge. Dette kan du dog heldigvis finde mange andre steder – eksempelvis på hjemmesiden Sengeguruen der her har samlet en række forbrugerguides til soveværelset.

1) Kontinentalsengen – Sengeverdenens svar på et kinderæg

Som kinderægget består en kontinentalseng af hele tre ting: En topmadras, en springmadras og en boxmadras.

  • Topmadrassen er den del, du kommer i direkte berøring med. Derfor er det her vigtigt, at du vælger en type, som giver dig den komfort, du foretrækker.
  • Springmadrassen er kontinentalsengens midterste lag. Det er her en stor del af kontinentalsengens støtte ligger.
  • Og nederst finder vi så boxmadrassen. Dette er sengens fundament og således også den del af kontinentalsengen, som sørger for, at sengen får den fornødne stabilitet.

Kontinentalsengens tre dele betyder, at du her vil kunne få en yderst kompleks og tilfredsstillende liggekomfort. Samtidig gør det naturligvis også, at kontinentalsenge ofte er noget dyrere end boxmadrasserne – som vi ser nærmere på i næste afsnit.

2) Boxmadrassen – Meget seng for pengene

En boxmadras er en noget simplere løsning end kontinentalsengen. Her får du nemlig – i sagens natur – blot selve boxmadrassen, som så typisk vil blive suppleret af en topmadras.

Ved valg af en boxmadras bør du være opmærksom på, hvor mange komfortzoner den har. Mange komfortzoner er typisk lig med en mere kompleks og individualiseret opbygning, hvilket betyder, at du vil opleve støtte netop der, hvor du har brug for det.

Ydermere bør du holde øje med, om boxmadrassen er dobbeltfjedret eller ej. Er den dobbeltfjedret, betyder det nemlig, at du vil kunne opleve en meget solid støtte, hvor der er taget højde for hele kroppens anatomi.

3) Elevationssengen – Særligt god for dig med særlige behov

Sidst men ikke mindst bør du ved valg af din næste seng også overveje en elevationsseng.

Elevationssengen er kendetegnet ved, at liggepositionen kan indstilles via den såkaldte elevationsfunktion. Dette betyder, at du med elevationssengen får mulighed for at ramme en liggeposition, som passer til netop dine behov.

Muligheden for at indstille liggepositionen betyder, at elevationssenge i høj grad egner sig til dig, der har særlige behov. Det kunne eksempelvis være, at du har problemer med skulder, ryg eller lænd. 

Opsummering – Sengenes plusser og minusser

Nu er du forhåbentligt blevet lidt klogere på, hvad du skal se efter, når du skal finde din nye seng! 

… Opsummerende kan vi sige, at elevationssengen er særligt egnet til dig, som har særlige behov. Prismæssigt befinder vi os derfor her typisk i den højere ende – hvorimod de fleste mennesker vil opleve mere komfort for pengene med en god kontinentalseng. 

En boxmadras kan også yde god komfort. Dog er den en lidt mere enkel løsning end kontinentalsengen, idet den mangler springmadras-laget. Dette betyder så igen, at du her typisk vil kunne finde en billigere løsning på din næste seng sammenlignet med de to andre sengetyper.