Bliv klogere på tinglysning af skøde

Bliv klogere på tinglysning af skøde

27. maj 2020 Slået fra Af admin

 

Det er en ret normal ting ikke at vide hvad tinglysning af skøde vil sige. Der er mange derude, der har hørt begrebet nævnt i diverse sammenhænge, men som simpelthen ikke ville kunne forklare hvad det egentlig er og betyder. Hvis du er en af disse personer kan du her blive klogere på netop dette fænomen.

Tinglysning er faktisk kort sagt, din sikringsakt når du køber en bolig. Dette betyder med andre ord, at med en tinglysning af skøde bliver du egentlig den formelle ejer af denne respektive ejendom, som du måtte anskaffe dig. Derudover er tinglysningen med til at sikre, at den tidligere ejers eventuelle kreditorer – i fald der skulle være sådan nogle – ikke senere hen kan gøre udlæg i ejendommen. Dette er i særdeleshed en vigtig faktor for dig som ny ejer.

Ydermere sørger tinglysning af skøde for, at åbne op for muligheden, for at tage lån i denne specifikke ejendom. Det er nemlig et krav fra både bankerne samt kreditforeningerne, at du er den formelle ejer af din ejendom og nævnt i tingbogen.

På grund af dette nye og digitaliserede samfund vi nu engang befinder os i er tinglysning i dag blevet til digital tinglysing. Dette begreb er også kendt som elektronisk tinglysning. Dette betyder kort sagt, at tingbøgerne er blevet samlet i én samlet elektronisk tingbog, som man tilmed har adgang til via nettet.

Hvordan?

Når det kommer til hvordan hele processen omkring tinglysning af skøde foregår, så er der 5 trin som man skal følge for at komme til den sidste og afgørende del af processen. Nemlig selve tinglysningen af skøde.

  1. For det første skal man starte med at skødet bliver udarbejdet. Dette gøres eksempelvis af en boligadvokat.
  2. Næste skridt er at det udarbejdede skøde bliver underskrevet af køber såvel som sælger. Dette sker digitalt med brugen af NemID.
  3. Efterfølgende bliver skødet anmeldt til tinglysning af skødeskriveren. Samtidig med denne del af processen bliver tinglysningsafgiften også betalt.
  4. Så bliver skødet tinglyst af Tinglysningsretten.
  5. Det sidste skridt i denne tinglysning af skøde proces er så, at skødeskriver vil modtage en e-mail om at skødet er blevet tinglyst.

Hvorfor?

Ved at få tinglyst et skøde sikrer du dig, som ejer rettighederne over din ejendom. Alle rettigheder samt forpligtelser overgår i denne proces fra sælger til køber, hvorved du naturligvis vil blive den officielle ejer.

En anden væsentlig grund er, at hvis sælger har solgt ejendommen til mere end én enkelt køber, vil det være køberen, der først har tinglyst skødet, som er den retmæssige ejer.