Kærlighed kommer i mange former og farver

Kærlighed kommer i mange former og farver

4. februar 2021 0 Af admin

Kærlighed er mange ting. Det er ro, det er tålmodighed, det er accept og det er Compassion. Compassion betyder at du lader være med at trygle dig selv, du lader være med at dømme dig selv og du lader være med at kritisere dig selv. Og når du er god til at være god ved dig selv, kan du også være god ved andre. Det er medfølelse. Medfølelse er en ekstremt stærk følelse, og en meget spirituel følelse. Det er en indgang til andre mennesker, som gør at du går væk fra det dømmende, du går væk fra det kritiserende og du går væk fra den negative energi, som disse væremåder og tanker tager med sig.

At have compassion er at være og agere som det store menneske, måske endda som det større menneske. Den der kan se tingene fra en anden vinkel, den der kan vise forståelse overfor sine medmennesker og den der kan hæve sig over de ting, der sker her og nu eller er sket i fortiden. Det er en speciel evne at have, når man viser medfølelse og det er en inviterende følelse. En følelse som fortæller og viser at du tager folk ind i stedet for at lukke dem uge.

Åbne arme

Du viser at du gerne vil forstå hvad der foregår eller hvad der foregik og du viser at du er der. Du har ikke lukket ned, du har åbnet op. Du strækker i princippet armene ud og siger til vedkommende, eller til dig selv: Jeg ser dig, jeg hører dig. Det er en gave at kunne gøre det. Men som tidligere nævnt, du skal starte med dig selv. Brug dig selv som forsøgskanin og se hvordan det føles. Hvordan føles det at være god og medfølende overfor sig selv? Hvilken forskel kan du mærke og hvordan er det anderledes end det plejer at være?

Når du kan fornemme forskellen på dig selv, så vil andre menneske også kunne mærke hvad compassion er når du viser det overfor dem. Og de vil være dig taknemmelige. Det er en gave at bliver taget imod på den måde, specielt hvis man ikke synes, at man har fortjent det. Og det er en gave at kunne give det til andre. Den største gave er at kunne være på den måde overfor sig selv og overfor andre. Brug compassion som en guide i dit liv, en guide der viser dig kærlighed til dig selv og i høj grad også til andre.