Solide sommerferieideer i coronatiden

Solide sommerferieideer i coronatiden

3. maj 2020 Slået fra Af admin

Hvis du er en af de mange danskere der desværre har fået stukket en kæp i hjulet på sommerferieplanerne, så er der heldigvis rigeligt af andre ting at give sig til i Danmark. 

Danmark er nemlig ikke helt så kedelig, som mange danskere desværre får det til at lyde, og hvis man skulle på Roadtrip i et eller andet land, så er Danmark faktisk slet ikke den værste kandidat. 

Danmark emmer af forskelligartet natur der lægger op til udforskning og eventyr, og er du i den heldige situation at have børn med på ferien, så er der garanti for at de vil synes at Danmark er fantastisk efter en god omgang opdagelse i eget land.

Hvis du mangler inspiration til hvor i kunne tage hen i Danmark, så er denne artikel for dig – nedenfor finder du et par gode destinationer i Danmark hvor der er plads til hele familien.

Vadehavet

Vadehavet er kendt i hele verden og er endda placeret på UNESCO\’s verdensarvsliste som et utroligt vigtigt naturområde. Vadehavet er en specielt unik oplevelse da det virkelig ikke er som noget man har set før. Hvis i alligevel skal på ferie, så tag ned til Rømø og tag på opdagelse omkring klitterne og ved vadehavet.

Resten af sønderjylland har også rigeligt med naturoplevelser og museer at dykke ned i. Det kunne eksempelvis være en spændende tur med hele familien i Tirpitz, som er et bunkermuseeum tæt på Rømø.

Silkeborg & Omegn

Hvis der er ét sted i Danmark der virkelig har en speciel natur og emmer af dansk hygge, så er det Silkeborg og omegn. Med et hav af forskellige søer og flere naturstier end man kan tælle, så lægger det virkelig op til flere dage ude i skoven på opdagelse. 

Silkeborg er også tæt på Himmelbjerget, der er en helt fantastisk gåtur fra Hjelen (en båd der sejler fra Silkeborg ud til bjerget). 

Bornholm

Hvis der er ét sted i Danmark der virkelig ikke minder om Danmark, så er det Bornholm. Bornholm er en smule dyr at komme til, men øen er virkelig også alle pengene værd når det kommer til kulturoplevelser. 

Bornholm er en familieø uden lige og tilbyder alt fra minigolf til oplevelser til de helt små. Der er dog også mere gang i den på Bornholm for de der søger sådan noget – øen har f eks. en mindre årlig festival der hedder Wonderfestival og som samler alle øens unge.